Vest-Vendsyssel Distrikt

Vest-Vendsyssel Distrikt

Sammen rykker vi verden – med vilje

Spejderakademiet 2017

8. oktober 2017 · Distriktsråd, Gruppeleder, Grupperåd, Junior, Leder, Senior, Trop · Skrevet af Ib Rævdal

Der har været et mylder af spejdere i Bagterp plantage i den forgangne weekend.
35 deltagere mødte fredag aften ind til Spejderakademiet. Deres mål var at blive endnu dygtigere til de meste nyttige spejderfærdigheder.
der er pioneret, gravet bålpladser, øvet førstehjælp slukke brand. Det er blot for at nævne nogle af de mange elementer der  har været i årets udgave af spejderakademiet.

Staben på Spejderakademiet består af spejdere og ledere fra Vest-Vendsyssels grupper. Der var også en enkelt udefra med i stabe. Han havde hørt at det var et super team at arbejde sammen med og han blev en del af staben.
Det er helt fantastisk at mærke den gejst som de unge mennesker går til opgaven med. Jeg bliver stolt af spejderarbejdet og det vi sammen kan gøre for at rykke hinanden og de gode oplevelser vi får med på vejen.
Der skal lyde en stor tak til Niels Christian Antonsen (Kursusleder) og resten af staben for at have lagt alle kræfter i denne weekend.

Spejderakademiet udbydes en gang om året. Man kan deltage i kurset flere gange i og med at instruktionerne skiftes ud fra gang til gang
Når man har gennemført kurset får man et mærke til uniformen. På mærket kan man se hvor mange gange man har deltaget.
Vest-Vendsyssel Distrikt er de eneste der udbyder patruljeledertræning på denne måde. Der er derfor ofte deltagere med fra andre distrikter, hvilket er med til at gøre kurserne til en endnu større oplevelse for deltagerne.

/Ib Rævdal

Tags: , , , , , ,