Vest-Vendsyssel Distrikt

Vest-Vendsyssel Distrikt

Sammen rykker vi verden – med vilje

Spejderakademiet – mål- og rammebeskrivelse

Formål

Spejderakademiet er et kursus i basale spejderfærdigheder, hvor deltagerne kommer til at opleve patruljeånden sammen med andre spejdere på tværs af grupper. Gennem mødet med andre vil deltagerne få udfordret deres evne til at lære nye mennesker at kende og samarbejde med dem.

Spejderakademiet er med stor sandsynlighed deltagernes første oplevelse inden for KFUM-spejdernes ungdomskurser og uden at have deres egne ledere lige ved hånden og der er derfor, fra stabens side, fokus på at skabe selvstændige spejdere som kan tage ansvar for deres patrulje og dem selv, mens de på samme tid får mulighed for at lære de basale spejderfærdigheder.

Læringsmål

Efter arrangementet har spejderen

  • arbejdet efter de 8 principper i spejdermetoden. Herunder patruljesystemet, learning by doing og livet i naturen.
  • arbejdet med patruljens opbygning, samt sin egen og andres roller i patruljen.
  • spejderen gennemgået basale spejderfærdigheder, både i teori og praksis. Herunder etablering af lejrplads, førstehjælp og brandslukning.

Rammer

Målgruppe

Spejderakademiet henvender sig til spejderen i alderen 12-17 år. I takt med at man deltager på Spejderakademiet flere gange, vil man få muligheden for at gå i dybden med både de basale spejderfærdigheder, såvel som principperne i spejdermetoden.

Pris/Økonomi

Den økonomiske ramme fastsættes af kursuslederen i samarbejde med Vest-Vendsyssel Distriktsstab.

Deltagerantal

Højeste antal deltagere: 60

Mindste antal deltagere: Det er op til kursuslederen i samråd med distriktsstaben at vurdere om der er deltagere nok til at afholde kurset så det giver mening både for deltagere og stab.

Varighed

Arrangementet afholdes i weekenden i uge 40.

I 2018: 5-7 oktober.